Back to top

KLUB KRANIUM

Josephine har farverige parykker, en stor tung næsering og samler på knogler fra road-kills. Hun er 20 år og har aldrig været en del af håndbold-kliken i den lille nordjyske by hvor hun er vokset op. I stedet har hun i goth-kulturen fundet sine to venner - maximalisten med det selvbestaltede navn Mareridt og den eftertænksomme og kristne Jay. Bevæbnet med heftig makeup og vilde outfits kæmper det gotiske trekløver for at kontrollere deres indre dæmoner og sammen skaber de et frirum, hvor de uforstyrret kan udfolde sig. Men en dag forelsker Josephine sig i den smukke Jan og i takt med at hendes sorte bankende hjerte begynder at slå for andet end darkness, trues det dyrebare venskab.

På marken bag sin fars gård har den 20-årige Josephine road-kills til at ligge og nedbryde, så hun kan bruge knoglerne fra de døde dyr som smykker. Hun har aldrig været en del af håndbold-kliken og med sine utallige farverige parykker, en stor tung næsering og en udstoppet fugleunge i glas skiller hun sig markant ud i den lille by i Nordjylland, hvor hun er vokset op. I sin søgen efter samhørighed har hun derimod i goth-kulturen fundet sine to venner - den ekspressive og konstant skabende maximalist, med det selvbestaltede navn Mareridt, og den reflekterende og tænksomme Jay, der er vokset op i et indremissionsk hjem.

Bevæbnet med kranier, vild makeup og tårnhøje hanekamme, kæmper det gotiske trekløver for at frigøre sig fra deres ensomhed og indre dæmoner. Sammen skaber de et frirum, hvor de uforstyrret kan udfolde sig, skubbe til normer og erobre verden. 

Men en dag møder Josephine den den smukke Jan på Instagram og forelsker sig hovedkulds i ham. Efter kun at have kendt ham i tre måneder forfølger hun sin drøm om at komme væk fra Nordjylland. De flytter sammen i en lejlighed på 14.sal i Høje Gladsaxe og i takt med at hendes sorte bankende hjerte begynder at slå for andet end darkness sættes det dyrebare venskab for alvor på en prøve.

 

Fakta
Original titel: 
KLUB KRANIUM
Arbejdstitel: 
KLUB KRANIUM
Produktions år: 
2021
Spillelængde: 
feature 80 min / 3 afsnit à 28 min
Produktionsselskab: 
Made in Copenhagen
Medvirkende: 
Josephine, Mareridt, Jay
Instruktør: 
Frigge Fri
Produktionsleder: 
Henriette Kræmer
Producer: 
Mathilde Hvid Lippmann
Fotograf: 
Frigge Fri, Troels Jensen
Produceret i samarbejde med: 
DFI, DR3, FilmFyn og Undervisningsministeriet
Postproduktion
Klippere: 
Esben Bay Grundsøe
Lyd: 
Sune Kaarsberg
Musik: 
Sune Kølster
Grade: 
Adam Bendixen
Postproduktion: 
Fionia Film
Kontakt
Andre forespørgsler: 
hello@madeincopenhagen.net